I Psykiatrifondens nyhedsbrev september 2016 kan man læse følgende teaser for en bog om livskraft: Livskraft hænger sammen med troen på dig selv og på, at du kan overvinde modgang og forhindringer.

Ved første øjekast lyder det jo rimeligt. Tro på dig selv og din indre styrke. Ikke noget galt med det, men sætningen kradsede alligevel, og jeg var nødt til at undersøge hvorfor. Der er to nøgler: ordet ‘overvinde’ og ordene ‘modgang og forhindringer’. Lad mig begynde med det sidste: Modgang er for det første ikke en objektiv størrelse, men en afstand til dine forventninger. Hvis du forventer meget, oplever du megen ‘modgang’, forventer du lidt, oplever du ingen eller lille ‘modgang’. Men det er ikke det mest interessante ved ‘modgang’. Det er nemlig bevidsthedens signal om, at her er noget, som er værd at undersøge. Ikke ‘overvinde’, men undersøge. Nysgerrigt og kærligt. For hvis noget føles som modgang, så er det, fordi du har defineret det som en væsentlig forventning til livet. Og hvorfor har du så det? Spørg dig selv kærligt, hvad det er, som gør, at du oplever noget som modgang, og du vil som svar få serveret præcist den fastlåsning, som fastholder afstanden til din inderste kerne. For de fleste af os er denne kortslutning relateret til følelsen af manglende kærlighed. Det siger næsten sig selv, at hvis du har ubegrænset kærlighed til dig selv, så er du uafhængighed af andres kærlighed og kan dermed ikke blive skuffet, føle dig svigtet eller føle, at en forventning ikke bliver opfyldt, for du har sat dig ud over forventninger og forholder dig kun til det, der sker og ikke til værdien af det i forhold til dine forventninger. Så … ‘modgang’ er faktisk medgang for din åndelige udvikling, og hvis du undersøger den nysgerrigt og kærligt, fungerer den som en invitation til at gøre op med fastlåste forestillinger om, hvem du er. Du er jo ikke kroppen, som måske er syg, og du er heller ikke dine tanker om ‘modgangen’. Du er den, der oplever alt dette. Den der har en krop og den, som det tænker i.

Forhindringer? De findes slet ikke. De er en illusion opbygget af egoets tilbøjelighed til konstant at sætte sig selv i forhold til alt muligt andet. Alt er muligt.