Bo Seidelin Bache er mit navn. Jeg er forfatter til den spirituelle roman, SKRIDT, som udkom i 2011 – ni år efter udgivelsen af Følelsesøkonomien, som jeg har skrevet sammen med Peter Horn. Parallelt med mit forfatterskab har jeg opbygget flere it-virksomheder, hvoraf to er blevet børsnoteret samt assisteret forskellige iværksættere med sparring på bestyrelsesniveau. Jeg hjælper stadig ledere, iværksættere og bestyrelser med strategi, innovation og forretningsudvikling. Og de seneste år har jeg været fast strategisk konsulent for de ambitiøse Sanadent Tandlægerne. Og så skriver jeg.

Menneskets bevidsthed har altid pirret min nysgerrighed. Man kan f.eks. være bevidst om, at man er bevidst, men man kan ikke være bevidst om at være bevidst om at være bevidst. Er det ikke underligt? Jo. Men kun indtil man har forstået, hvorfor det er sådan. Hvordan bevidstheden afspejler hele universets grundlæggende struktur og funktion.

Bo Bache portræt 2013

Som helt ung læste jeg medicin. I 6 år. Men, selvom studiet var vanvittig interessant, så vidste jeg, at jeg ikke skulle være læge. Jeg gik også på Det kgl. Danske musikkonservatorium, men vidste, at jeg ikke skulle leve af at spille fagot. I stedet tog jeg en økonomiuddannelse og begyndte at arbejde i den dengang stadig unge it-branche. Jeg fik smag for at tjene mange penge og fjernede mig i løbet af den følgende årrække mere og mere fra mig selv. Jeg blev mit job, min status, mine penge, min Porsche, min rolle som far og en masse andet. Men mindre og mindre Bo. Nysgerrigheden stivnede heldigvis ikke helt. Og nogle gunstige begivenheder, herunder en trafikulykke, gav mig mulighed for at revurdere mit liv. Jeg begyndte at skrive igen, og jeg opdagede, hvor nemt det er for mig. Hvor rigtigt det føles.

Nemt? Ja, måske, men det tog mig alligevel ni år at skrive min første roman færdig. De første skitser til det, der senere skulle blive en roman, skrev jeg i 2002, mens jeg var præget af en langvarig hjernerystelse og kort efter udgivelsen af Følelsesøkonomien. Opbakningen udefra til at udvikle mit forfatterskab var minimal. Mine nærmeste var vant til, at jeg tjente penge, og det begyndte jeg så på igen. Stiftede et nyt it-firma, opbyggede det sammen med en håndfuld venner og børsnoterede selskabet i 2006. Året efter gik min kone og jeg fra hinanden, og jeg fik lejlighed til at tage mit liv op til revision. Som led i den uundgåelige oprydning genfandt jeg mine gamle skitser, og fik lyst til at arbejde videre. Denne gang fik jeg masser af kærlig opbakning udefra. Og så gik det pludselig stærkt. Jeg skrev og skrev. Et ophold på forfatterrefugiet, Hald Hovedgård, i november 2010 var skelsættende. Næsten 100 sider skrev jeg i løbet af den uge.

Emnerne var kontroversielle, og først skrev jeg faktisk under et pseudonym. Jeg syntes, at det var for svært at fortælle mine direktør-venner, at jeg interesserede mig for noget så mærkeligt som døden, engle, skabelsen osv. Men det ændrede sig. På et tantrakursus kom jeg pludselig for alvor i kontakt med min livsopgave, min dharma. Og selvfølgelig skulle jeg stå ved min roman. Jeg besluttede også selv at udgive den, fremfor at skulle slås med forlag, redaktører og den slags. Det var vigtigt for mig, at bogen fik lov til at være sig selv. Jeg er udmærket klar over, at en professionel redaktør kunne have bidraget positivt på mange måder, men det valgte jeg altså fra.

skyer

Redaktion, korrektur. Mere redaktion. Mere korrektur. Layout. Korrektur. Distributionsaftaler. ISBN-nummer. Trykning …

Og så … Endelig! Den 24. juni 2011 blev SKRIDT udgivet. Allerede to dage efter kom min nabo og roste bogen. Fortalte, at hun glædede sig til at læse den næste og finde ud af, hvad den medicinske opdagelse, som Angelo arbejder med, egentlig er for noget. Min nabo er læge. De følgende uger strømmede det ind med positive kommentarer fra folk, som havde fået et nyt syn på døden, som havde fået lyst til at gå Caminoen, som havde taget deres eget liv op til revision og meget andet. Kun min mor og en af mine venner turde sige, at de helst ville ha’ været foruden de eksplicit erotiske afsnit. Halvdelen af disse kritikere accepterede dog min forklaring om, at sex er knyttet til første chakra, og når romanen er en slags chakrarejse, så kunne jeg ikke så godt nøjes med at skrive “og så slukkede de lyset …”, og så uddybe situationen på de højere bevidsthedsplan. Sex er jo nok alligevel kommet for at blive, og jeg ville have det fint med at bidrage til, at man kunne tale mere åbent om det.

Efter udgivelsen af SKRIDT følte jeg, at nu havde jeg gjort min pligt. Jeg var træt. Brugt op. Jeg havde delt de fantastiske erkendelser fra Vandrer mod lyset!, og jeg havde fået afløb for min trang til at sammenfatte mit livssyn og stille det til rådighed for at provokere til eftertanke. Udvikling. Erkendelse. Jeg følte mig færdig, og der gik lang tid, før jeg vågnede op igen. Men endnu en gang blev jeg grebet, og med etableringen af denne hjemmeside starter et nyt kapitel i mit liv. Glæd dig! For jeg har meget mere på hjerte og hjerne, som jeg vil dele med dig.

 

Emner