På tysk hedder sandhed Wahrheit, og jeg er ret sikker på, at sprogstammen her er at være eller Væren, som også er i familie med det latinske Veritas=sandhed. Dvs. at sandhed er synonymt med at være. Altså at være sig selv. På græsk kaldes sandhed for Alethia, som kan oversættes til “ikke at glemme”. Så sandhed er altså “ikke at glemme hvem vi er”. Det engelske Truth er i familie med ordet Tro – altså at være i god tro, som er det samme som at være tro overfor sin inderste sandhed. Man skal aldrig gå på kompromis med sandheden, altså det der føles rigtigt i hjertet, når man tager en dyb indånding, lukker øjnene og mærker efter. Problemet er, at der oftest er en konflikt med det, som føles rigtigst i hjernen, for hjernen får lynhurtigt blandet egoets behov for anerkendelse ind og blander derefter alle ens egne og hele samfundets normer og traditioner ind, så det stort set er umuligt at genkende den beslutning, man var i gang med at tage. Sandhed kræver en ren, kompromisløs og ærlig kontakt til hjertets inderste værdier.