Hvem er du – sådan egentlig…?

Er du dit navn? Nej, du har et navn.

Er du din krop? Nej, du har en krop.

Er du dit job? Nej, du har et job.

Er du din uddannelse, din profession, dine relationer, dine ejendele, dit køn, din nationalitet, din tro, dine holdninger, dine tanker? Nej, det er alt sammen noget, du har, og ikke noget du er.

Jamen, hvem er jeg så?

Du er den, der har alle disse ting.

I den vestlige verden er vi blevet vant til at sige “Jeg er mekaniker” eller “Jeg er dansk”, men DU er faktisk hverken mekaniker eller dansk. Du har måske taget en uddannelse som har ledt dig til et job som mekaniker og du er måske født i Danmark, men du ER ikke hverken dansk eller mekaniker. Du er den, der oplever at fungere som dansk mekaniker. Du er den, der observerer, hvad det vil sige at være dansk og mekaniker. Du er den, der oplever livet, og du er den, der oplever, at du ser ud gennem øjnene.

Men er jeg så heller ikke mine tanker? Nej, du er den, der har tanker. Det tænker i dig.

Men hvor kommer tankerne så fra?

Du er din eksistens’ højeste funktion, mange kalder det sjælen, og du har fået tilknyttet en krop og et navn og alle de øvrige egenskaber. Du ER ikke disse egenskaber, men du HAR dem. Lidt som en dirigent, som har rådighed over både violiner, fløjter, fagotter og trommer. Dirigenten er ikke alle disse instrumenter og kan måske ikke engang spille på dem, men hun kan styre processen ud fra sine musikalske idéer, så der kommer vidunderlig musik ud af det.

Det er dig, dirigenten, som skaber tankerne og idéerne, som du så sender til hjernen og kroppen, der vil forsøge at realisere dem.

Prøv at rette din opmærksomhed mod dit åndedræt. Indtil for et øjeblik siden trak du vejret helt automatisk. Selvom det er en kompliceret sekvens af muskelspændinger og afslapning, som hjernen og kroppen tilsyneladende bare får til at ske af sig selv. Men det sker ikke af sig selv. For hvis kroppen døde, så ville det jo ikke ske. Så dirigenten styrer det ligesom en grundpuls, som ingen i orkestret stiller spørgsmålstegn ved, man spiller bare i takt. Og det tager stort set intet af dirigentens opmærksomhed at holde alle disse processer, hjerte, lunger, fordøjelse osv. i gang via det autonome nervesystem (en misvisende betegnelse i øvrigt).

DU er livet bag alle funktionerne. Du er årsagen til og planen for dit liv. Dit liv er hele den kronologiske række af konsekvenser af dine beslutninger og valg.

Men sidder sjælen så inde i hjernen og styrer det hele?

Ja, og nej. Sjælen er ikke en tre-dimensional, fysisk enhed, som kan observeres, måles og vejes (selvom videnskabsfolk faktisk har gjort forsøg på det ved at veje et legeme umiddelbart før og efter dødstidspunktet). Sjælen er formentlig spredt ud på mindst 7 og måske helt op til 11 dimensioner (jf. superstreng-teorien). De syv er sjælens grundkvaliteter, som er egenskaber vi alle sammen ER (ikke egenskaber, vi har, men egenskaber, vi ER). Sjælen er helt grundlæggende ren, fredfyldt, stærk, kærlig, lykkelig, vis og lyksalig. Hver af disse grundlæggende kvaliteter udtrykker sig gennem sit primære chakra (energipunkt) og en række sekundære chakraer, som heller ikke er fysiske objekter, men som vi alligevel kan mærke. Har vi ikke alle prøvet at have følelser som f.eks. jalousi eller vrede og mærke, hvordan det føles ubehageligt i området mellem navlen og maven. Eller hvordan forelskelse kan mærkes omkring hjertet? Det er chakraerne og følelserne, som interagerer. Og alle følelser lagres via det respektive chakra i sjælen, som tager følelsen med sig på sin videre rejse. Hele dette regnskab af positive og negative følelser kaldes karma, og når en sjæl beslutter sig for at blive tilknyttet en krop (inkarnere), så er det med en plan om at skabe balance i karma-regnskabet og nærme sig en harmonisk balance.

Men hvis sjælen er alle de gode ting, hvorfor føles det så ikke altid sådan?

Forestil dig en krydderihylde, hvor alle de krydderier, du bruger mest, automatisk kommer til at stå forrest. Det er måske krydderiet ‘utålmodighed’ eller ‘at føle sig såret’. Helt omme bagved står 7 krydderier, som du måske ikke bruger så ofte, selvom de smager vidunderligt, men det kan du jo lave om på. Hvis du i en periode med stress minder dig selv om, at du allerede ER fredfyldt og virkelig forbinder dig med din fredfyldte natur, så har du flyttet ‘fred’ op forrest på hylden, og det vil være nemmere at få fat på, næste gang du har brug for det. Det samme gælder, hvis du drysser lidt kærlighed i, når du føler dig såret. Både kærlighed til dig selv og til den, du føler har såret dig. For kan andre i virkeligheden såre dig? Nej, faktisk kan andres adfærd kun være den udløsende årsag til, at du vælger at føle dig såret. Det er 100 % dit valg, om du vil reagere med at føle dig såret eller med at være nysgerrig overfor, hvorfor den anden gør det, de gør, anerkende dem og sende din accept og kærlighed til dem – ikke nødvendigvis til deres handlinger, men til dem, til den dirigent, som sidder og styrer deres handlinger. Sandsynligvis er den pågældende person ikke i ret tæt kontakt med sin dirigent og derfor vil du gøre dem og resten af verden en tjeneste ved at vise dem kærlighed.

Jo mere, du kan forbinde dig med din sjæls grundlæggende kvaliteter, jo mere usårlig bliver du. Jo mere uafhængig. Uafhængig af, hvad andre tænker om dig, uafhængig af konkrete resultater og uafhængig af materielle ‘goder’. En person, som gennem en periode er lykkedes med at forbinde sig med sjælens grundlæggende kvaliteter, hviler i sig selv og overskuddet nærmest lyser ud af dem. Rent faktisk er disse personer omgivet af et lys fra deres chakraer, som vi ikke kan se med øjnene, og som ofte i kunstværker er afbildet som glorier.

Hvordan bliver jeg ‘mig selv’?

Svaret er enklere, end man skulle tro: Meditation. Man behøver ikke at sidde i en grotte eller tømme hjernen for tanker i timevis. Det er meget nemmere.

1. Sæt dig behageligt og med ret ryg. Luk øjnene, hvis du er tryg i det.
2. Beslut dig for, hvor i kroppen, du vil forestille dig, at dit højeste selv befinder sig. De fleste traditioner placerer det i et punkt bag panden, lige over øjenbrynene og det er, af mange grunde, et praktisk sted.
3. Koncentrer dig om dette punkt
4. Sig nogle gange lydløst til dig selv ‘Jeg er en ren sjæl’. Lad der gerne komme tanker, men hvis de handler om alt muligt andet, så vend tilbage til din sætning ‘Jeg er en ren sjæl’. Sig det, så du kan mærke det, så det betyder noget. Du har ikke en ren sjæl – du ER en ren sjæl.
5. 5-10 minutter hver morgen og hver aften vil ændre dit liv. Mere er endnu bedre 🙂

Nu er du godt i gang, og du kan frit vælge mellem de mange forskellige praksis’er, som dyrkes af millioner af mennesker verden over. Det er vigtigere, at du får det gjort, end hvad du gør, så længe du oplever, at der indtræder en ophøjet ro, når du gør det.

Men hvor kommer sjælen fra og hvordan kan der blive ved med at være flere sjæle, løber vi ikke tør?

Nogle beskriver sjælen som en gnist fra Skaberens store bål. Jeg kan godt lide at sammenligne sjælen med en dråbe regn, som er fordampet op i en sky fra Stillehavet og som efter at være faldet ned på Jorden som en regndråbe, igen forener sig med havet. Ingen af billederne er dækkende, men begge illustrerer, at Skaberen har rigeligt med sjælemateriale til at holde systemet kørende. Hver enkelt menneskes sjæl er på en og samme tid sin egen identitet og en del af sit forældre-ophav. Lidt på samme måde som et barn, der jo er helt sig selv, men også på mange måder en videreførelse af sin mor og far.

Hvad sker der med sjælen, når vi dør?

Der er delte meninger om den præcise proces, men de fleste taler om en frigørelse fra det døde legeme. Nogle taler om en overdimensionel sølvtråd, som brister, andre om astrallegeme osv. Nogle mener, at sjælen opløses i sit ophav, så den ikke har en personlig identitet. Det er en fristende tanke, men svær at forene med f.eks. karma og personlige karaktertræk. Sjælen har nemlig 5 grupper af personlige karaktertræk: Dem, man har fået med fra tidligere liv (karmaregnskabet), dem man har fra sine forældre (sådan gør vi i vores familie), dem man har fået via sine omgivelser (nationalitet, religion, skole mv.), karaktertræk, man bevidst har udviklet med sin viljestyrke i løbet af livet (jeg vil ikke være et arrogant menneske) og endelig de 7 grundlæggende karaktertræk/kvaliteter (renhed, fred, styrke, kærlighed, lykke, visdom og lyksalighed).

Når kroppen dør, dør DU ikke. For du er sjælen, som lever videre. Sjælen tager summen af de 5 karaktertræksgrupper med sig videre til næste inkarkation, så hvis det faktisk er lykkedes dig at holde op med at være arrogant, selvom det måske er et familietræk, så slæber du lidt mindre karma, lidt mindre ubalance med dig, som du så slipper for at arbejde med i næste inkarnation.

Hvem har lagt planen for vores liv?

Lad os kort vende tilbage til eksemplet med dirigenten. Hun har sjældent selv skrevet den musik, hun er i gang med at opføre. Det har Mozart eller Beethoven. Men sådan er det ikke med vores livs partitur. Det har du nemlig selv skrevet. Ligesom i klassisk musik er der en masse regler og begrænsninger, og du kan oftest ikke bare skrive hvad som helst. Formålet med at inkarnere er, som tidligere nævnt, at afbalancere sit karma-regnskab. Derfor vil du forsøge at tilrettelægge et liv, som giver de bedste muligheder for at gøre netop det. Men ligesom Mozart ingen indflydelse har på, hvordan dirigenten vælger at spille hans musik, så har DU heller ikke en direkte kontakt til din oprindelige livsplan – den plan, du lagde, inden du inkarnerede. Du kan ofte mærke, når du er i harmoni med din plan, men særligt i denne tid og i den vestlige del af verden, er det svært at holde sig på sporet, fordi der er så mange muligheder og fristelser. Det bedste tegn på, at du er i gang med at realisere din livsplan, din dharma, er hvis det, du gør, gør dig lykkelig. Hvis du kommer ‘i flow’ af at gøre det.

Hvorfor kan man ikke huske sine tidligere liv?

Ville det ikke være meget nemmere, hvis jeg kunne huske, at jeg havde slået Søren i mit tidligere liv og så bare gå hen og sige undskyld. Jo, men sådan fungerer det ikke. Det er ikke meningen, at vi skal kunne huske vore tidligere liv. Selv i diskarneret tilstand, dvs. mellem to liv, tror jeg, at det er på en ‘need-to-know-basis’ – man bliver ikke alvidende af at dø. Når man bliver født ind i denne verden, så er det lidt ligesom at vågne efter en drøm. Lige når man vågner, husker man nogle detaljer, men meget hurtigt lægger der sig et slår over drømmen og man kan slet ikke huske den. Der findes teknikker til at huske mere af sine drømme og der findes teknikker til at huske tidligere liv, men der findes nemmere veje til at blive lykkelig – eller rettere genfinde den lykke, du allerede består af.