Forventning er sat sammen af ‘for’ og ‘ventning’ – dvs. noget man venter på, før det sker. “Forventningens glæde er den største” lyder et gammelt ordsprog, men det må være søsat af folk, som helst ikke ser forandring eller som inderst inde er bange for, hvad der kan komme til at ske. Så længe man går og glæder sig til noget, er alt godt. Eller er det? Personligt kan jeg bedre lide den lidt anden brug af ordet forventning, nemlig at vente noget, før det sker dvs. at regne det ud på forhånd. Det stemmer også bedre med det engelske anticipation, hvor ‘cipere’ er en form af capere, altså at tage ind, fange. Se, SÅ har man fat i noget, men der mangler stadig det væsentligste … Ja, præcis: HANDLING! Når du nu har regnet noget ud på forhånd, hvorfor så vente på, at det sker. Nu sidder du jo ved rattet og kan (oftest) sætte det i gang, styre hvornår det sker eller afværge det, hvis det tjener verden bedre. Og DET er en uforlignelig glæde, at få de rigtige ting til at ske, fordi man har regnet dem ud/forventet dem. Meget bedre end forventningens passive glæde.