At være oprigtig eller autentisk er blevet et væsentligt begreb i moderne ledelse. Hvis du vil opnå, at folk slutter op om dit projekt (og du ikke vælger at skaffe denne effekt via frygt, som jo desværre er mindst lige så almindeligt), så skal folk omkring dig kunne mærke, hvem du er, og at dine handlinger og udsagn er i overensstemmelse med dine værdier. Det ligger – som altid – i ordene. Op-rigtig betyder at være rigtig på den samme op-måde, som vi bruger i opfinde og opkalde m.fl. Vi taler ikke bare op, men helt op! Når man op-finder noget, er det ikke bare noget, man finder på. Det kommer oppefra, fra vores fælles bevidsthed eller fra en anden åndelig kilde. Når vi ikke bare kalder barnet Hans-Ole, men op-kalder ham efter morfar, så er det igen et højere ideal, vi henter ned til lille Hans-Ole. Så … OPrigtig betyder at være i overensstemmelse med sine øverste idealer, sine kerneværdier. Autentisk betyder stort set det samme. Det kommer af auto, som betyder selv på græsk, så igen i overensstemmelse med sig selv. Det er endnu sjovere på engelsk. Sincere er sammensat af sin, som betyder uden eller én (i betydningen ‘ikke andet end’) og cere, som formentlig henviser til den græske gudinde for korn, kerner og vækst, Ceres. Så sin-cere er at være ét med sin kerne. Dan Brown har fremmet en sjov teori om, at sin cera skulle stamme fra ‘uden voks’, fordi de gamle billedhuggere ind i mellem var nødt til at skjule fejl i marmoren med voks, så en skulptur uden voks var mere ærlig end en, der var pyntet på. Uanset oprindelsen, så har du altid et valg: du kan sige eller gøre det, som du umiddelbart forestiller dig, omverdenen forventer eller du kan lige mærke efter, og så sige og gøre det, som er i overensstemmelse med dine værdier. Det der føles rigtigt i din kerne, dit hjerte. Hvad dette er, kommer gerne som en impuls, hvis du bare giver det plads.